Fra Skagen Bryghus flyder den gode smag af velbrygget øl i bedste Skagen-atmosfære. Derfor har vi selvfølgelig valgt at have det i vores butik. Det er en skøn øl som kan nydes ved mange forskellige lejligheder.
Gl.Skagen – IPA 6,0 %
En amerikansk inspireret IPA, med 3 forskellige humler, som hver især giver øllen smag og duft af citrus, mango og mange andre spændende frugter eller blomster. Øllen er flot kobberfarvet og har en kraftig bitterhed som passer fint sammen med alkoholstyrken.
Drachmann – Pilsner 5,0 %
En gylden og frisk pilsner, med frugtnoter fra den meget eksklusive Tettnanger-humle og middel bitterhed. Øllen vandt pilsner kategorien ved Danmarks Mesterskaberne 2004 i haandbryg
Tuxen – Classic 5,3 %
Flot rødbrun tysk inspireret lagerøl. En moderne wiener eller bayersk øl. Brygget i anledningen af HKH Kronprins Frederiks besøg på bryghuset i august 2011. Meget smagfuld og aromatisk øl, og humlet med den gode tyske Mittelfrüher humle.
Væltepeter – Dobbelt Bock 7,5 %
En sød, cremet og kraftig maltet dobbelt bock med et strejf af røg og tjære. Her er taget udgangspunkt i de gamle bundgarnsfiskere fra Skagen Havn. I stedet for en snus eller skråtobak, så kan man nyde Væltepeter
Læsø Pilsner 5,0%
Dejlig frisk og gylden pilsner, med god fyldig smag, tilpas sødme.
Passer perfekt til fisk, heriblandt jomfruhummer som bliver landet i store mængder på Læsø.
Den Skaldede Kok Winter Warmer 6,0 %.
Fantastisk lækker malt-rig Winter Warmer med belgisk kandis, en anelse røgmalt, karamelnoter og god smag af engelsk lakrids.
Friluftsliv – IPA 6,0 %
Kobberfarvet IPA og humlet ale.
Brygget med amerikansk Cascade, Amarillo og Willamette humle, som giver en dejlig duft af blomster og smag af tropiske frugter.
Havstrøm New England IPA 4,6 %
New England IPA den nye friske øltype, den er “tørhumlet”, hvilket bidrager med den friske smag, den er ikke så bitter (humlet) som alm. IPA. Smag og duft af mango, ananas og fyrnåle. Fås ikke mere frisk.
Grillstarter – Lager 5%
Lækker krydret gylden lager med frisk smag af fyrnåle, fra den amerikanske Simcoe humle.
Bitterhed over middel. Perfekt til krydrede retter eller til at lagre dit grillkød
Ragnar Brut IPA 11%
Øllen er lys og tør og sprudlende champagne øl, med helt fantastisk humleduft og smag. Den er god som aperitif eller i stedet for hvidvin til en god fiskeret.
Michael Ancher 6,0%
Herre øl, brygget på flere forskellige sorte malte, speltmalt, enebær og lynghonning. Den engelske humle EKG, bidrager med en lidt jordagtig smag, som komplementerer godt sammen med den søde lynghonning, som har en kraftigere smag end alm. honning. Bitterheden fra de tørrede enebær, er lige så intens som havgus fra Skagen Nordstrand.
Vesterhavsmost bliver produceret på Danmarks vestligste frugtplantage i Ringkøbing. På plantagen har de mere end 20000 frugttræer. Vi er glade for at være forhandler af denne skønne most.
Mosten fra Vesterhavet kan fås for den skønne sum af 40,00 og 3 for kr. 100.00
Vesterhavsmost Æblemost Ahrista 0,75L
- Ahrista er et fantastisk velsmagende spiseæble.
- Æblet plukkes i slutningen af september, og har en tyk, sprød skal. Æblet er lyserødt på kinden, altså solsiden, mens skyggesiden er gul.
- Ahrista er udviklet i Ahrensberg i Tyskland og er en søstersort til elskede Elstar.
- Smagen af Ahrista er aromatisk og syrlig-sød, og mosten er hvidgul som frugtkødet.
- Ahrista er ikke en stor sort i vores frugtplantage, så vi producere kun en begrænset mængde hvert år
Vesterhavsmost æblemost Rød Aroma 0,75L
- Rød Aroma er en svensk sort fra 1947. Det er en krydsning mellem Rød Ingrid Marie og Filippa som findes i mange danske haver. Den er en af vores favoritter og næsten alle kender den og har et træ hjemme i haven. Man smager nemt, at den har Fillippa blod i sig.
- Vi har ca. 2000 træer i plantagen. Rød aroma er ret stabil til at bære æbler i vores klima. De Modner i begyndelsen af september, og har smukt rød kind.
- Vesterhavsmost Rød Aroma er en frisk og syrlig most, med smagsnoter af havtorn og tamarind.
- Mosten smager fantastisk, og kan nydes hel dagen i alle sammenhænge, til den der vil have en most med lidt mere bid i.
- Anvendes også i en aperitif med TONOW, grenadine, citronskal og ingefær.
- 0,75L Flaske
Vesterhavsmost æblemost Elstar 0,75L
- Elstar er et lækkert syrligt-sødt æble. Æblet dyrkes professionelt i hele Danmark og er yndet i privat haver. Plukkes som en af de sidste æbler, og plukning kan strække sig til sidst i oktober. Det er et æble med lang holdbarhed.
- Vi har 2000 træer med Elstar, som vi plukker og moster fra starten af oktober, når smagen er på sit højeste.
- Smagen af Elstar har fine noter af ananas, citrusfrugt og rabarbersaft, og det er en fyldig og let krydret most, der klæder morgenbordet og et stykke ristet brød med mandarinmarmelade. Er det nyt for dig at drikke koldpresset æblemost, så er Elstar en god starter, da den er frisk lidt sæd og ikke for syrlig. Den kan være med dig hele dagen.
- Og så er Elstar i øvrigt en stjerne i en drink senere på dagen: Prøv for eksempel at blande en æble-mojito med TONOW Elstar, rørsukker, mynte, lime og et smule danskvand.
- 0,75L flaske
Vesterhavsmost æblemost Filippa 0,75L
- Filippa stammer oprindeligt fra Hundstrup på Sydfyn, og sorten har været kendt i Danmark siden 1889. Filippa er en sund og hårdfør sort, som egner sig godt til Vestjysk sandjord. Det er en sort som vi planter flere af i de kommende år.
- Vi har 500 Filippa i plantagen, og det er et utroligt sundt æbletræ, som ikke giver et kæmpe udbytte – men smagen er helt sin egen. Filippa plukkes ofte lidt før de er modne, da de ellers nemt falder af. Derfor eftermodner vi dem nogle dage i kasser, til de har den helt rigtige smag.
- Filippa er et frisk og syrligt madæble, og den lyse most dufter af ananas og smager som bedstemors æblekage en lun septemberdag for år tilbage. For nogen er det den mest fortrukne hele dagen på grund af dens stærke æblesmag, mens den for andre er lidt for meget.
- 0,75L flaske
Vesterhavsmost Æblemost Nanna 0,75L
- Nanna er en norsk æblesort, som er et smukt træ, lidt løs i sin opbygning. Træet bærer passende med æbler, som tidligt i august er klar med sæsonens første gule æbler med rød kind og fine røde striber.
- Nanna er et sødt og frisk æble, en af de tidligst modne sorter, som frisk sommer smag og mosten er lys og hvid og perfekt at nyde ved morgenbordet eller til frokost.
- Prøv Vesterhavsmost Nanna til et stykke ristet rugbrød med koldrøget laks serveret med finthakkede æblestykker vendt i dild, citron og cremefraiche. Eller drik den kold ved havebordet under bøgetræet på en varm sommerdag.
- 0,75L flaske
Vesterhavsmost æblemost Pirouette Rubinstep 0,75L
- Pirouette Rubinstep er et fantastisk æblenavn – og et velsmagende rødkindet æble! Det eroprindeligt udviklet af den berømte pomolog Dokter Tupi i Tjekkiet. Han udviklede en række nye, sunde sorter, hvoraf vi dyrker flere i vores plantage. Pirouette Rubinstep er ikke et kendt æble, men har du først smagt det glemmer du det ikke.
- Pirouette Rubinstep er et let syrligt æble med en fin, klassisk aroma. Det er en fantastisk most til morgenbordet, og kan i kraft af sin syrlige kant også stå imod klassiske danske frokostretter.
- 0,75L flaske
Vesterhavsmost æblemost Rubinola 0,75L
- Rubinola er let at kende, når man går ned gennem æblealléerne i plantagen: æblerne er fantastisk smukke i med røde kinder på en intens høstgul baggrund. Vi plukker æblerne i løbet af september eller oktober, når den fine smag topper.
- Vesterhavsmost Rubinola er en crowd pleaser med dens fint balancerede sukker/syre-balance og lækre krydrede aroma.
- Vesterhavsmost Rubinola er selvskrevet til morgenbordet, hvor den er en velkommen makker til et friskbagt rundstykke
- 0,75L Flaske
Vesterhavsmost æblemost Sweet Sixteen 0,75L
- Sweet 16 er en amerikansk æblesort, som en ven forærende os for 15 år siden. Det var et meget robust træ, som gav en masse dejlige æbler, og vi satte derfor gang i en større produktion. I dag har vi omkring 1.000 træer med Sweet 16 i plantagen. Æblet er groft i uretmæssigt i udseende, men du bliver ikke snydt når moster er kommet på flaske.
- Sweet Sixteen er et helt unikt æble, når det modner i plantagen går vi og venter på det helt rigtige tidspunkt. Her får den dejlig sød æble smag med kirsbær eftersmag, det er virkelig lækkert.
- Vi serverede på et tidspunkt Vesterhavsmost Sweet 16 for bar manageren på en af Michenin, og han sagde, at Sweet 16 var det tætteste, han havde været på at få en Calvados – uden alkohol!
- Mosten har en smuk, klar lysegrøn-gullig farve. Prøv Sweet 16 i en cocktail – for eksempel en Washington Apple: Mix en god amerikansk bourbon med TONOW Sweet 16, tranebærjuice og Vesterhavsmost Sweet 16, og server den iskold i et stort shotglas med en skive æble som garniture.
Vesterhavsmost æblemost Discovery 0,75L
- Discovery stammer oprindeligt fra England og kom til Danmark i 1980. Det er et af vores tidligste æbler og plukkes allerede i august. Træet er ikke særlig kraftigvoksende og trives bedst på vores sandede jord, på grundstamme M7 og MM106
- Discovery er et dejligt æble, som skal nydes friskt fra træet. Derfor moster vi hurtigt efter plukning.
- Discovery har en syrlig rabarberduft, og smager også af mirabeller. Det er et fint glas at byde som alternativ til hvidvin, da mosten fornemmes ”tør” som et godt glas riesling.
- Nyd et glas Vesterhavsmost Discovery ved morgenbordet med en friskristet franskbrød med rabarbermarmelade, og nyd mosten senere på dagen mixet med en TONOW, serveret til grillet jomfruhummer med grønne asparges på terrassen.
- 0,75L flaske
Vesterhavsmost æblemost Rød Ingrid Marie 0,75L
- Ingrid Marie stammer oprindeligt fra Fyn og æblesorten er i familie med Cox Orange og Cox Pomona. Træet blev fundet i en hindbærbusk og sandsynligvis fra en af et æble havnet i møddingen. Ingrid Marie er et lækkert, rustikt rødt æble, som vi høster i september eller oktober, når smagen er på sit højeste.
- Vesterhavsmost Rød Ingrid Marie dufter af rabarber, passionsfrugt og ribs, og det har en syrligsød smag med masser af saft og kraft. Mange kender og holder af Rød Ingrid Marie og Vesterhavsmost Rød Ingrid Marie er derfor en af vore populære moste.
- Prøv at køre Vesterhavsmost Rød Ingrid Marie i ismaskinen til en lækker let æble sorbet og server med et godt glas rosé.
- 0,75L flaske
Vesterhavsmost æblemost Cox Holstein 0,75L
- Cox Holstein stammer fra et vildfarent frø fra moderplanten Cox Orange. Sorten blev opdaget i 1918 i Slesvig-Holsten. Et stort groft æble med stort sukker indhold, som ikke er tydelig, da dens syre indhold er super. Cox Holstein er triploid, hvilket vil sige at den ikke kan bestøve sig selv og andre.
- De rød og gule æbler modner i løbet af september og er virkelig gode til most. Et god æble til dem der ikke drikker alkohol, men alligevel ønsker kraftig smag
- Cox Holstein har en intens duft af rabarber og en syrlig-frisk smag. Her fornemmer man også tydeligt rabarberaromaen, men også noter af tamarind og tranebær.
- Mosten er fremragende til mad. Nyd for eksempel mosten til en græsk lammeret med oregano og tzatziki.
- Og så er Cox Holstein en dejlig makker i en drink. Hvad med et glas Hvid Sangria? Mix den med citron, grønne druer, kanelstang og en flaske af vores Cox Holstein æblevin.
- 0,75L æblemost
Vesterhavsmost æblemost Rød Ananas 0,75L
- Rød Ananas er en af de æbler der passer rigtig godt til Vestjysk klima og sandet jord. Et lille sundt træ. Det var første gang udstillet ved den 5te Forsamling af tyske Pomologer i Naumburg af Hofgartner Richter ved Dessau og kaldte det Rother Ananasapfel. Rød Ananas er et tidlig sommeræble.
- Vesterhavsmost af Rød Ananas er sød og måske det sødeste af alle. Æblet sidder lidt løst på træerne og plukkes lidt før de er helt modne og eftermodner nogle dage inden presning, så vi får den karatariske og super fine Rød Ananas smag i mosten.
- Drikkes lige fra køleskabet, mild og sød.